Af Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti

En lang og indholdsrig debat om to forslag om en dansk sproglov. Det havde vi for nylig i Folketinget.

Både Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om, at det danske sprog ikke kan overlades til sig selv, og at ”kampen” først og fremmest handler om det engelske sprogs prægning af nutidsdansk, både hvad angår begreber, grammatik og sætningsopbygning.

For det første er danskerne blevet sprogligt ”dovne”. Vi integrerer kritikløst engelske ord i det danske sprog i stedet for at yde den lille indsats at opfinde et dansk ord, et godt eksempel i forbindelse med Folketingets behandling af samtykkeloven er ordet stealthing, der passende kunne oversættes med ”kondomsnyd”.

For det andet hedder en masse skatteyderfinansierede institutioner i dag udelukkende noget på engelsk. De unge ved næppe, hvad handelshøjskolen er, men de kender alle Copenhagen Business School eller blot CBS. Og de engelske ord har spredt sig. Hvis man vil hævde sig, må man være academy, university eller school.

Det vil vi tage et opgør med i fremtiden. Fremtidige uddannelsesinstitutioner skal have danske navne. Og så kan de danske navne jo fint oversættes. Et godt eksempel er Syddansk Universitet, som i sin kommunikation med udlandet blot kalder sig University of Southern Denmark.

Der var også positive takter i debatten 15/5, ikke mindst fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt, som lovede at indkalde ordførerne til et møde, inden Folketinget går på sommerferie i juli. Ministeren nævnte også sin villighed til at dykke ned i formålsparagraffen for Dansk Sprognævn samt etableringen af en arbejdsgruppe for at bevare og udvikle det danske sprog.

Så længe ministeren leverer indholdsmæssigt, kan vi leve med de mange svinkeærinder i debatten – som f.eks. kom til både at handle om hensynet til modersmålsundervisningen blandt indvandrere, og at dansk indeholder mange historiske låneord fra både arabisk og andre sprog som f.eks. ”madras” eller ”algebra”. Det er ikke det, en sproglov skal handle om.

De eneste, der var direkte imod vores forslag, var Liberal Alliance. For dem er sproget et kommunikationsmiddel – for os er det kultur, nationalitet, identitet og dét, som binder os sammen som folk.

Vi anerkender, at et sprog aldrig kan være lukket om sig selv, men at det er noget levende. Sprog har historisk udviklet sig. For omkring 1.000 år siden havde vi mere eller mindre et fælles nordisk sprog i Norden. Siden er vi gledet fra hinanden, og det er en udvikling, som fortsætter. Men her taler vi om at skabe en mere aktiv styring – en normativ tilgang til en sprogpolitik i stedet for den rent deskriptive, hvor man læner sig tilbage og bare accepterer hvad som helst.

Vi er ikke alarmister. Dansk skal nok overleve – men uden en rammesættende lov i en dårligere udgave af sig selv. Vores ærinde er omsorgen for det danske sprog og at gøre det mere rigt. Og det er nødvendigt – for eksempel er vores dialekter allerede på voldsomt tilbagetog.

Vi er nødt til at erkende, at vi er oppe imod en massiv påvirkning fra engelsk – både fra sociale medier som TikTok og Instagram og streamingtjenester som Netflix og HBO. Samtidig kan vi se, at danske børn og unge fritidslæser mindre og mindre, og at de klarer sig dårligere i internationale undersøgelser end mange andre lande. Det er bekymrende.

Derfor har vi brug for en sproglov og en aktiv sprogpolitik, som man har i en række andre lande, deriblandt Norge, Sverige, Frankrig og Island. Vi vil holde kulturministeren fast på det, som vi opfattede som løfter under debatten.

For gode intentioner rækker ikke i sig selv til at redde det danske sprog.