Svend Kristensen // Født i Skrøbelev på Langeland d. 8. maj 1926 // Død i Kerteminde d. 21. august 2026

“Alt beror på Guds nåde” har været Svends ledetråd livet igennem. Som ganske ung fandt han sin vej med Indre Mission som rettesnor. Han var aldrig i tvivl: frelse, tilgivelse og nåde modtages udelukkende ved at tro på og have tillid til Jesus Kristus.

I hjemmet hos Alfred og Karen på Hedevej i Skrøbelev voksede Svend op sammen med søsteren Anna i tryghed og kærlighed. Mor Karen havde en lille købmandsforretning, og far Alfred arbejdede som daglejer og chauffør på Skrøbelev Gods. Efter skolegangen kom Svend i lære på Ølandenes Frøkontor i Rudkøbing. Senere tog han en Højere Handelseksamen i Århus, hvilket var usædvanligt på det tidspunkt. Under 2. verdenskrig blev han ansat som kontorassistent hos Dæhnfeldt i Odense. Svend fortalte engang, at når luftalarmen lød, måtte de bære de tunge skrivemaskiner med ned i kælderen.

På et sommerstævne på Venø mødte Svend sit livs kærlighed, Anna fra Haunstrup ved Herning. De blev gift i 1948, bosatte sig i Risskov ved Århus og fik sammen fem børn; en datter og fire sønner. Mens Anna passede hus og børn, arbejdede Svend forskellige steder. Jobbet som forsikringsagent hos Hafnia førte familien til Svendborg. Efter et par år som kontorassistent på Thulebasen i Grønland, blev Svend kirketjener ved Vor Frue Kirke i Svendborg. Det var også her, han fik det arbejde, der blev det mest betydningsfulde for ham: Han blev Indre Missionær ved Missionshuset Siloam. Med en enestående opbakning fra Anna arbejdede han utrætteligt på at lede mennesker på troens vej gennem møder og bibelkredse.

Det var en stor sorg for Svend, da han mistede Anna i 1996. Ad flere omveje endte han med at bo de sidste mange år i Kerteminde i bofællesskabet Ankerpladsen. Svend var et meget socialt menneske, der nød og næredes af samværet med andre. Han var vellidt i både Mandagsklubben og i Bofællesskabet, hvor han gerne deltog i møder og damernes Strikkeklub – altid klar med en munter bemærkning, en lille anekdote eller et spørgsmål til verdenssituationen. Han lyttede ikke bare med ørerne, men med hjertet, og ejede en enestående evne til at se værdien i det enkelte menneske. Lige til sin død ledte han desuden en levende bibelkreds.

Svend bevarede en utrættelig livskraft og fulgte altid med i verdens gang. Han havde mod på fremtiden og en nysgerrighed på det nyeste. Skulle samtalen ved bordet gå i stå, havde han altid sin egen redningsplanke klar: eksempelvis en aktuel artikel, sirligt klippet ud af Kristeligt Dagblad, som han trak op af lommen for at høre forsamlingens mening. Så gik snakken lystigt igen.

Familien nød altid godt af Svends underholdende taler til familiefester. Han mødte trofast op i sin bordeauxrøde vest med guldbroderier, købt i Harlem i New York. Talerne tog ofte udgangspunkt i finurlige ting fra gemmerne, men sluttede mere alvorligt med det, der var vigtigst for ham: troen. Bibelen og bønnebogen var en fast del af hans hverdag. Gennem livet havde han studeret hundredvis af religiøse bøger med en sjælden flid. Det var aldrig teori for ham; han fandt en klippefast styrke i troen på det, der ventede, men bar samtidig på en dyb, ydmyg respekt for det regnskab, der skulle gøres op.

Når livet blev svært – for ham selv eller for medmennesker i sorg og nød – gjorde han det fineste, et menneske kan gøre: Han foldede sine hænder og bad. Han lagde det svære over i Guds hænder i en dyb tillid til, at der ville blive taget vare på os alle.

Svend havde et stort ønske om at samle hele sin familie og alle sine venner til sin 100-års fødselsdag. Det ønske gik i opfyldelse. Den 8. maj i år fejrede 94 mennesker ham ved en vidunderlig, livsglad og solrig fest, hvor Svend som midtpunkt og på vanlig vis holdt tale. Ringen blev sluttet, festen blev holdt på Skrøbelev Gods over for Svends fødehjem i Skrøbelev.

Æret være Svends minde.

Bisættelsen finder sted i Kerteminde Kirke tirsdag d. 1.9.2026 kl. 13.00.

På familiens vegne

Rita Grønbæk Lauritsen